23948sdkhjf

Onlinehandel deler vandene hos dagligvaregiganterne

Danskerne køber flere og flere dagligvarer på internettet. Alligevel tøver Dansk Supermarked med at hoppe med på vognen.
Hos Coop er man gået med på trenden med netbutikken Irma.dk, men hos Dansk Supermarked holder man igen. Det skriver epn.dk.

Hos Foreningen for Dansk Internet Handel forventer man, at dagligvarehandel på internettet i 2014 vil omsætte for over 2 mia. kr. I 2013 nåede omsætningen 1,5 mia. kr.

Hos Dansk Supermarked tager man tallene med ro. Pressechef, Mads Hvitved Grand, vil se at onlinebutikkerne begynder at tjene penge, før det kan blive en attraktiv forretning for Dansk Supermarked.

- Det er ikke altafgørende, hvor meget dagligvarer omsætter for på nettet. Udfordringen på internettet er at tjene penge. Mig bekendt, er der ingen aktører på det danske marked, som tjener penge på det endnu, siger Mads Hvitved Grand.

Han vil gerne se efterspørgslen fra forbrugerne blive endnu større. Men ifølge pressechefen bremser discountbutikkerne den udvikling.

Anden opfattelse hos Coop
Hos Coop er man af en helt anden opfattelse. Her er man gået ind på markedet for dagligvarehandel med Irma.dk.

Jesper Wacherhausen, kommerciel direktør for Irma.dk, mener, at situationen i Irma.dk er god trods underskud på nuværende tidspunkt.

- Vi mærker en enorm efterspørgsel fra kunderne. Vi vokser 80 pct. om året, men det er et spørgsmål om volumen, før det giver et overskud. Det er en lang rejse, vi har givet os ud på. Vi har besluttet at investere i det her, og vi ved, at det giver underskud de første år, siger Jesper Wacherhausen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.179